Hvaml

    Hvaml



    I. Gespeki

  1. Gttir allar
    ur gangi fram
    um skoast skyli,
    um skyggnast skyli,
    v a vst er a vita
    hvar vinir
    sitja fleti fyrir.

  2. Gefendur heilir!
    Gestur er inn kominn!
    hvar skal sitja sj?
    Mjg er brur
    s er brndum skal
    sns um freista frama.

  3. Elds er rf
    eim er inn er kominn
    og kn kalinn.
    Matar og voa
    er manni rf,
    eim er hefir um fjall fari.

  4. Vatns er rf
    eim er til verar kemur,
    erru og jlaar,
    gs um is
    ef sr geta mtti
    ors og endurgu.

  5. Vits er rf
    eim er va ratar.
    Dlt er heima hva.
    A augabragi verur
    s er ekki kann
    og me snotrum situr.

  6. A hyggjandi sinni
    skyli-t maur hrsinn vera,
    heldur gtinn a gei.
    er horskur og gull
    kemur heimisgara til,
    sjaldan verur vti vrum.
    v a brigra vin
    fr maur aldregi
    en mannvit miki.

  7. Inn vari gestur
    er til verar kemur
    unnu hlji egir,
    eyrum hlir,
    en augum skoar.
    Svo nsist frra hver fyrir.

  8. Hinn er sll
    er sr um getur
    lof og lknstafi.
    dlla er vi a
    er maur eiga skal
    annars brjstum .

  9. S er sll
    er sjlfur um
    lof og vit mean lifir.
    v a ill r
    hefir maur oft egi
    annars brjstum r.

  10. Byri betri
    ber-at maur brautu a
    en s mannvit miki.
    Aui betra
    ykir a kunnum sta.
    Slkt er volas vera.

  11. Byri betri
    ber-at maur brautu a
    en s mannvit miki.
    Vegnest verra
    vegur-a hann velli a
    en s ofdrykkja ls.

  12. Er-a svo gott
    sem gott kvea
    l alda sonum,
    v a frra veit
    er fleira drekkur
    sns til ges gumi.

  13. minnishegri heitir
    s er yfir ldrum rumir.
    Hann stelur gei guma.
    ess fugls fjrum
    eg fjtraur var'g
    gari Gunnlaar.

  14. lur eg var,
    var ofurlvi
    a ins fra Fjalars.
    v er ldur best
    a aftur um heimtir
    hver sitt ge gumi.

  15. agalt og hugalt
    skyldi jans barn
    og vgdjarft vera.
    Glaur og reifur
    skyli gumna hver
    uns sinn bur bana.

  16. snjallur maur
    hyggst munu ey lifa,
    ef hann vi vg varast.
    En elli gefur
    honum engi fri,
    tt honum geirar gefi.

  17. Kpir afglapi
    er til kynnis kemur,
    ylst hann um ea rumir
    Allt er senn,
    ef hann sylg um getur,
    uppi er ge guma.

  18. S einn veit
    er va ratar
    og hefir fjld um fari
    hverju gei
    strir gumna hver,
    s er vitandi er vits.

  19. Haldi-t maur keri,
    drekki af hfi mj,
    mli arft ea egi.
    kynnist ess
    var ig engi maur
    a gangir snemma a sofa.

  20. Grugur halur,
    nema ges viti,
    etur sr aldurtrega.
    Oft fr hlgis
    er me horskum kemur
    manni heimskum magi.

  21. Hjarir a vitu
    nr r heim skulu
    og ganga af grasi.
    En svinnur maur
    kann va-gi
    sns um ml maga.

  22. Vesall maur
    og illa skapi
    hlr a hvvetna.
    Hitt-ki hann veit
    er hann vita yrfti
    a hann er-a vamma vanur.

  23. svinnur maur
    vakir um allar ntur
    og hyggur a hvvetna.
    er mur
    er a morgni kemur.
    Allt er vl sem var.

  24. snotur maur
    hyggur sr alla vera
    vihljendur vini.
    Hitt-ki hann finnur,
    tt eir um hann fr lesi,
    ef hann me snotrum situr.

  25. snotur maur
    hyggur sr alla vera
    vihljendur vini.
    a finnur
    er a ingi kemur
    a hann formlendur fa.

  26. snotur maur
    ykist allt vita,
    ef hann sr v veru.
    Hitt-ki hann veit
    hva hann skal vi kvea,
    ef hans freista firar.

  27. snotur maur
    er me aldir kemur,
    a er best a hann egi.
    Engi a veit
    a hann ekki kann,
    nema hann mli til margt.
    Veit-a maur
    hinn er vtki veit,
    tt hann mli til margt.

  28. Frur s ykist
    er fregna kann
    og segja i sama.
    Eyvitu leyna
    megu ta synir
    v er gengur um guma.

  29. rna mlir
    s er va egir
    stalausu stafi.
    Hramlt tunga,
    nema haldendur eigi,
    oft sr gott um gelur.

  30. A augabragi
    skal-a maur annan hafa,
    tt til kynnis komi.
    Margur frur ykist
    ef hann freginn er-at
    og ni hann urrfjallur ruma.

  31. Frur ykist
    s er fltta tekur
    gestur a gest hinn.
    Veit-a gjrla
    s er um veri glissir,
    tt hann me grmum glami.

  32. Gumnar margir
    erust gagnhollir
    en a viri vrekast.
    Aldar rg
    a mun vera:
    rir gestur vi gest.

  33. rlega verar
    skyli maur oft f,
    nema til kynnis komi.
    Situr og snpir,
    ltur sem slginn s
    og kann fregna a fu.

  34. Afhvarf miki
    er til ills vinar,
    tt brautu bi.
    En til gs vinar
    liggja gagnvegir,
    tt hann s firr farinn.

  35. Ganga skal,
    skal-a gestur vera
    ey einum sta.
    Ljfur verur leiur,
    ef lengi situr
    annars fletjum .

  36. B er betra,
    tt lti s.
    Halur er heima hver.
    tt tvr geitur eigi
    og taugreftan sal,
    a er betra en bn.

  37. B er betra,
    tt lti s.
    Halur er heima hver.
    Blugt er hjarta
    eim er bija skal
    sr ml hvert matar.

  38. Vopnum snum
    skal-a maur velli
    feti ganga framar,
    v a vst er a vita
    nr verur vegum ti
    geirs um rf guma.

  39. Fann'g-a eg mildan mann
    ea svo matargan
    a ei vri iggja egi,
    ea sns fjr
    svo gjafa fsan
    a lei s laun, ef gi.

  40. Fjr sns
    er fengi hefir
    skyli-t maur rf ola.
    Oft sparir leium
    a er hefir ljfum huga.
    Margt gengur verr en varir.

  41. Vopnum og voum
    skulu vinir glejast:
    a er sjlfum snst.
    Viurgefendur og endurgefendur
    erust lengst vinir,
    ef a bur a vera vel.

  42. Vin snum
    skal maur vinur vera
    og gjalda gjf vi gjf.
    Hltur vi hltri
    skyli hldar taka
    en lausung vi lygi.

  43. Vin snum
    skal maur vinur vera,
    eim og ess vin.
    En vinar sns
    skyli engi maur
    vinar vinur vera.

  44. Veistu ef vin tt,
    ann er vel trir,
    og vilt af honum gott geta,
    gei skaltu vi ann blanda
    og gjfum skipta,
    fara a finna oft.

  45. Ef tt annan,
    ann er illa trir,
    Viltu af honum gott geta,
    fagurt skaltu vi ann mla
    en fltt hyggja
    og gjalda lausung vi lygi.

  46. a er enn um ann
    er illa trir
    og r er grunur a hans gei:
    hlja skaltu vi eim
    og um hug mla.
    Glk skulu gjld gjfum.

  47. Ungur var eg forum,
    fr eg einn saman:
    var eg villur vega.
    Auigur ttumst
    er eg annan fann:
    Maur er manns gaman.

  48. Mildir, frknir
    menn best lifa,
    sjaldan st ala.
    En snjallur maur
    uggir hotvetna:
    Stir glggur vi gjfum.

  49. Voir mnar
    gaf eg velli a
    tveim trmnnum.
    Rekkar a ttust
    er eir rift hfu:
    Neis er nkkvinn halur.

  50. Hrrnar ll
    s er stendur orpi .
    Hlr-at henni brkur n barr.
    Svo er maur
    s er manngi ann.
    Hva skal hann lengi lifa?

  51. Eldi heitari
    brennur me illum vinum
    friur fimm daga,
    en slokknar
    er inn stti kemur
    og versnar allur vinskapur.

  52. Miki eitt
    skal-a manni gefa:
    Oft kaupir sr litlu lof.
    Me hlfum hleif
    og me hllu keri
    fkk eg mr flaga.

  53. Ltilla sanda
    ltilla sva
    ltil eru ge guma.
    v a allir menn
    uru-t jafnspakir:
    Hlf er ld hvar.

  54. Mealsnotur
    skyli manna hver:
    va til snotur s.
    eim er fyra
    fegurst a lifa
    er vel margt vitu.

  55. Mealsnotur
    skyli manna hver:
    va til snotur s.
    v a snoturs manns hjarta
    verur sjaldan glatt,
    ef s er alsnotur er .

  56. Mealsnotur
    skyli manna hver:
    va til snotur s.
    rlg sn
    viti engi fyrir:
    eim er sorgalausastur sefi.

  57. Brandur af brandi
    brennur uns brunninn er.
    Funi kveikist af funa.
    Maur af manni
    verur a mli kunnur
    en til dlskur af dul.

  58. r skal rsa
    s er annars vill
    f ea fjr hafa.
    Sjaldan liggjandi lfur
    lr um getur
    n sofandi maur sigur.

  59. r skal rsa
    s er yrkjendur fa
    og ganga sns verka vit.
    Margt um dvelur
    ann er um morgun sefur.
    Hlfur er auur und hvtum.

  60. urra ska
    og akinna nfra,
    ess kann maur mjt
    og ess viar
    er vinnast megi
    ml og misseri.

  61. veginn og mettur
    ri maur ingi a,
    tt hann s-t vddur til vel.
    Ska og brka
    skammist engi maur
    n hests in heldur,
    tt hann hafi-t gan

  62. Snapir og gnapir,
    er til svar kemur,
    rn aldinn mar:
    Svo er maur
    er me mrgum kemur
    og formlendur fa.

  63. Fregna og segja
    skal frra hver,
    s er vill heitinn horskur.
    Einn vita
    n annar skal.
    j veit, ef rr eru.

  64. Rki sitt
    skyli rsnotra hver
    hfi hafa.
    hann a finnur
    er me frknum kemur
    a engi er einna hvatastur.

  65. Ora eira
    er maur rum segir
    oft hann gjld um getur.

  66. Mikilsti snemma
    kom eg marga stai
    en til s suma.
    l var drukki,
    sumt var laga:
    Sjaldan hittir leiur li.

  67. Hr og hvar
    myndi mr heim of boi,
    ef yrfta'g a mlungi mat,
    ea tv lr hengi
    a ins tryggva vinar,
    ar er eg hafi eitt eti.

  68. Eldur er bestur
    me ta sonum
    og slar sn,
    heilyndi sitt,
    ef maur hafa nir,
    n vi lst a lifa.

  69. Era-t maur alls vesall,
    tt hann s illa heill:
    Sumur er af sonum sll,
    sumur af frndum,
    sumur af f rnu,
    sumur af verkum vel.

  70. Betra er lifum
    og sllifum.
    Ey getur kvikur k.
    Eld s eg upp brenna
    augum manni fyrir,
    en ti var dauur fyr durum.

  71. Haltur rur hrossi,
    hjr rekur handarvanur,
    daufur vegur og dugir.
    Blindur er betri
    en brenndur s:
    Ntur manngi ns.

  72. Sonur er betri,
    tt s s of alinn
    eftir genginn guma:
    Sjaldan bautarsteinar
    standa brautu nr,
    nema reisi niur a ni.

  73. Tveir eru eins herjar:
    Tunga er hfus bani.
    Er mr hin hvern
    handar vni.

  74. Ntt verur feginn
    s er nesti trir.
    Skammar eru skips rr.
    Hverf er haustgrma.
    Fjld um virir
    fimm dgum
    en meira mnui.

  75. Veit-a hinn
    er vtki veit:
    Margur verur af aurum api.
    Maur er auigur,
    annar auigur,
    skyli-t ann vtka vr.

  76. Deyr f,
    deyja frndur,
    deyr sjlfur i sama.
    En orstr
    deyr aldregi
    hveim er sr gan getur.

  77. Deyr f,
    deyja frndur,
    deyr sjlfur i sama.
    Eg veit einn
    a aldrei deyr:
    dmur um dauan hvern.

  78. Fullar grindur
    s eg fyr Fitjungs sonum.
    N bera eir vonar vl.
    Svo er auur
    sem augabrag:
    hann er valtastur vina.

  79. snotur maur,
    ef eignast getur
    f ea fljs munu,
    metnaur honum rast,
    en mannvit aldregi:
    fram gengur hann drjgt dul.

  80. a er reynt,
    er a rnum spyr
    inum reginkunnum,
    eim er geru ginnregin
    og fi fimbululur;
    hefir hann best ef hann egir.

  81. A kveldi skal dag leyfa,
    konu er brennd er,
    mki er reyndur er,
    mey er gefin er,
    s er yfir kemur,
    l er drukki er.

  82. vindi skal vi hggva,
    veri sj ra,
    myrkri vi man spjalla:
    Mrg eru dags augu.
    skip skal skriar orka,
    en skjld til hlfar,
    mki hggs,
    en mey til kossa.

  83. Vi eld skal l drekka,
    en si skra,
    magran mar kaupa,
    en mki saurgan,
    heima hest feita,
    en hund bi.



    II. Mansngur

  84. Meyjar orum
    skyli manngi tra
    n v er kveur kona,
    v a hverfanda hveli
    voru eim hjrtu skpu,
    brig brjst um lagin.

  85. Brestanda boga,
    brennanda loga,
    gnanda lfi,
    galandi krku,
    rtanda svni,
    rtlausum vii,
    vaxanda vogi,
    vellanda katli,

  86. Fljganda fleini,
    fallandi bru,
    si einnttum,
    ormi hringlegnum,
    brar bemlum
    ea brotnu sveri,
    bjarnar leiki
    ea barni konungs,

  87. Sjkum klfi,
    sjlfra rli,
    vlu vilmli,
    val nfelldum.

  88. Akri rsnum
    tri engi maur
    n til snemma syni:
    Veur rur akri.
    en vit syni:
    htt er eirra hvort.

  89. Brurbana snum,
    tt brautu mti,
    hsi hlfbrunnu,
    hesti alskjtum:
    er jr ntur,
    ef einn ftur brotnar.
    Veri-t maur svo tryggur
    a essu tri llu.

  90. Svo er friur kvenna,
    eirra er fltt hyggja,
    sem aki j bryddum
    si hlum,
    teitum, tvevetrum
    og s tamur illa,
    ea byr um
    beiti stjrnlausu,
    ea skyli haltur henda
    hrein fjalli.

  91. Bert eg n mli,
    v a eg bi veit,
    brigur er karla hugur konum:
    vr fegurst mlum,
    er vr flst hyggjum:
    a tlir horska hugi.

  92. Fagurt skal mla
    og f bja
    s er vill fljs st f,
    lki leyfa
    ins ljsa mans:
    S fr er frar.

  93. star firna
    skyli engi maur
    annan aldregi.
    Oft f horskann,
    er heimskan n f,
    lostfagrir litir.

  94. Eyvitar firna
    er maur annan skal,
    ess er um margan gengur guma.
    Heimska r horskum
    gerir hlda sonu
    s inn mttki munur.

  95. Hugur einn a veit
    er br hjarta nr,
    einn er hann sr um sefa.
    ng er stt verri
    hveim snotrum manni
    en sr engu a una.

  96. a eg reynda
    er eg reyri sat
    og vtta'g mns munar.
    Hold og hjarta
    var mr in horska mr:
    eygi eg hana a heldur hefi'g.

  97. Billings mey
    eg fan bejum
    slhvta sofa.
    Jarls yndi
    tti mr ekki vera
    nema vi a lk a lifa.

  98. "Auk nr aftni
    skaltu, inn, koma,
    ef vilt r mla man.
    Allt eru skp
    nema einir viti
    slkan lst saman."

  99. Aftur eg hvarf
    og unna ttumst
    vsum vilja fr.
    Hitt eg huga
    a eg hafa mynda
    ge hennar allt og gaman.

  100. Svo kom eg nst
    a in nta var
    vgdrtt ll um vakin,
    me brennndum ljsum
    og bornum vii:
    svo var mr vlstgur of vitaur.

  101. Og nr morgni,
    er eg var enn um kominn,
    var saldrtt sofin.
    Grey eitt eg fann
    innar gu konu
    bundi bejum .

  102. Mrg er g mr,
    ef grva kannar,
    hugbrig vi hali.
    eg a reynda,
    er i rspaka
    teyga eg flrir flj.
    Hungar hverrar
    leitai mr i horska man,
    og hafa eg ess vtki vfs.

  103. Heima glaur gumi
    og vi gesti reifur,
    svinnur skal um sig vera,
    minnugur og mlugur,
    ef hann vill margfrur vera.
    Oft skal gs geta.
    Fimbulfambi heitir
    s er ftt kann segja:
    a er snoturs aal.

  104. Inn aldna jtun eg stta,
    n em eg aftur um kominn:
    ftt gat eg egjandi ar.
    Mrgum orum
    mlta eg minn frama
    Suttungs slum.

  105. Gunnl mr um gaf
    gullnum stli
    drykk ins dra mjaar.
    Ill igjld
    lt eg hana eftir hafa
    sns ins heila hugar,
    sns ins svra sefa

  106. Rata munn
    ltumk rms um f
    og um grjt gnaga.
    Yfir og undir
    stumk jtna vegir,
    svo htta eg hfi til.

  107. Vel keypts litar
    hefi eg vel noti.
    Fs er frum vant.
    v a rerir
    er n upp kominn
    alda v jarar.

  108. Efi er mr
    a eg vra enn kominn
    jtna grum r,
    ef eg Gunnlaar n nyta'g,
    innar gu konu,
    eirrar er lgumk arm yfir.

  109. Ins hindra dags
    gengu hrmursar
    Hva rs a fregna
    Hva hllu .
    A Blverki eir spuru,
    ef hann vri me bndum kominn
    ea hefi honum Suttungur of si.

  110. Baugei inn
    hygg eg a unni hafi.
    Hva skal hans tryggum tra?
    Suttung svikinn
    hann lt sumbli fr
    og grtta Gunnlu.



    III. Heilri

  111. Ml er a ylja
    ular stli
    Urarbrunni a.
    S eg og aga'g,
    s eg og huga'g,
    hlydda eg manna ml.
    Of rnar heyra eg dma,
    n um rum gu
    Hva hllu a,
    Hva hllu ,
    heyra eg segja svo:

  112. Rumk r, Loddffnir,
    a r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Ntt rs-at
    nema njsn sr
    ea leitir r innan t staar.

  113. Rumk r, Loddffnir,
    a r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Fjlkunnigri konu
    skal-at-tu fami sofa,
    svo a hn lyki ig lium.

  114. Hn svo gerir
    a gir eigi
    ings n jans mls.
    Mat vilt-at
    n mannskis gaman.
    Fer sorgafullur a sofa.

  115. Rumk r, Loddffnir,
    a r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Annars konu
    teygu r aldregi
    eyrarnu a.

  116. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    fjalli ea firi,
    ef ig fara tir,
    fstu a viri vel.

  117. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Illan mann
    lttu aldregi
    hpp a r vita,
    v a af illum manni
    fr aldregi
    gjld ins ga hugar.

  118. Ofarla bta
    eg s einum hal
    or illrar konu.
    Flr tunga
    var honum a fjrlagi
    og eygi um sanna sk.

  119. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur
    er munu g ef getur:
    Veistu ef vin tt
    ann er vel trir,
    faru a finna oft.
    v a hrsi vex
    og hvu grasi
    vegur er vtki treur.

  120. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Gan mann
    teygu r a gamanrnum
    og nem lknargaldur mean lifir.

  121. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Vin num
    ver aldregi
    fyrri a flaumslitum.
    Sorg etur hjarta,
    ef segja n nir
    einhverjum allan hug.

  122. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemi.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Orum skipta
    skalt aldregi
    vi svinna apa,

  123. v a af illum manni
    mundu aldregi
    gs laun um geta.
    En gur maur
    mun ig gjrva mega
    lknfastan a lofi.

  124. Sifjum er blanda,
    hver er segja rur
    einum allan hug.
    Allt er betra
    en s brigum a vera.
    Er-a s vinur rum
    er vilt eitt segir.

  125. Rumk,Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    remur orum senna
    skal-at-tu vi r verra mann:
    Oft inn betri bilar,
    er inn verri vegur.

  126. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Sksmiur verir
    n skeftismiur,
    nema sjlfum r sr.
    Skr er skapaur illa
    ea skaft s rangt,
    er r bls bei.

  127. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Hvar er bl kannt,
    kve a blvi a
    og gef-at num fjndum fri.

  128. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Illu feginn
    ver aldregi,
    en lt r a gu geti.

  129. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Upp lta
    skal-at-tu orrustu!
    - gjalti glkir
    vera gumna synir -
    sur itt um heilli halir.

  130. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Ef vilt r ga konu
    kveja a gamanrnum
    og f fgnu af,
    fgru skaltu heita
    og lta fast vera.
    Leiist manngi gott, ef getur.

  131. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Varan bi eg ig vera
    og eigi of varan.
    Ver vi l varastur
    og vi annars konu
    og vi a i rija
    a jfar n leiki.

  132. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    A hi n hltri
    hafu aldregi
    gest n ganganda.

  133. Oft vitu gerla
    eir er sitja inni fyrir
    hvers eir eru kyns er koma.
    Er-at maur svo gur
    a galli n fylgi,
    n svo illur a einugi dugi.

  134. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    A hrum ul
    hl aldregi.
    Oft er gott a er gamlir kvea.
    Oft r skrpum belg
    skilin or koma
    eim er hangir me hm
    og skollir me skrm
    og vfir me vlmgum.

  135. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Gest n geyja
    n grind hrekir.
    Get voluum vel.

  136. Rammt er a tr,
    er ra skal
    llum a upploki.
    Baug gef,
    ea a bija mun
    r ls hvers liu.

  137. Rumk r, Loddffnir,
    en r nemir.
    Njta mundu ef nemur,
    r munu g ef getur:
    Hvar er l drekkir,
    kjs r jarar megin,
    v a jr tekur vi ldri,
    en eldur vi sttum,
    eik vi abbindi,
    ax vi fjlkynngi,
    hll vi hrgi,
    - heiftum skal mna kveja, -
    beiti vi bitsttum,
    en vi blvi rnar.
    Fold skal vi fli taka.



    IV. Pslir og rnir

  138. Veit eg a eg hkk
    vindgameii
    ntur allar nu,
    geiri undaur
    og gefinn ni,
    sjlfur sjlfum mr,
    eim meii
    er manngi veit
    hvers af rtum renn.

  139. Vi hleifi mig sldu
    n vi horni-gi.
    Nsta eg niur,
    nam eg upp rnar,
    pandi nam,
    fll eg aftur aan.

  140. Fimbullj nu
    nam ef af inum frgja syni
    Blorns, Bestlu fur.
    Og eg drykk of gat
    ins dra mjaar,
    ausin reri.

  141. nam eg frvast
    og frur vera
    og vaxa og vel hafast,
    or mr af ori
    ors leitai,
    verk mr af verki
    verks leitai.

  142. Rnar munt finna
    og rna stafi,
    mjg stra stafi,
    mjg stinna stafi,
    er fi fimbululur
    og geru ginnregin
    og reist Hroftur rgna.

  143. inn me sum,
    en fyr lfum Dinn,
    Dvalinn dvergum fyrir,
    sviur jtnum fyrir.
    Eg reist sjlfur sumar.

  144. Veistu hve rsta skal?
    Veistu hve ra skal?
    Veistu hve fa skal?
    Veistu hve freista skal?
    Veistu hve bija skal?
    Veistu hve blta skal?
    Veistu hve senda skal?
    Veistu hve sa skal?

  145. Betra er bei
    en s ofblti.
    Ey sr til gildis gjf.
    Betra er sent
    en s ofsi.
    Svo undur um reist
    fyr ja rk,
    ar hann upp um reis,
    er hann aftur of kom.



    V. Galdur

  146. Lj eg au kann
    er kann-at jans kona
    og mannskis mgur.
    Hjlp heitir eitt,
    en a r hjlpa mun
    vi skum og sorgum
    og stum grvllum.

  147. a kann eg anna
    er urfu ta synir,
    eir er vilja lknar lifa.

  148. a kann eg hi rija:
    ef mr verur rf mikil
    hafts vi mna heiftmgu,
    eggjar eg deyfi minna andskota,
    bta-t eim vopn n velir.

  149. a kann eg i fjra:
    ef mr fyrar bera
    bnd a bglimum,
    svo eg gel
    a eg ganga m,
    sprettur mr af ftum fjtur,
    en af hndum haft.

  150. a kann eg i fimmta:
    Ef eg s af fri skotinn
    flein fki vaa,
    fgur-a hann svo stinnt
    a eg stvig-a-g,
    ef eg hann sjnum of s'g.

  151. a kann eg i stta:
    Ef mig srir egn
    rtum rs viar,
    og ann hal
    er mig heifta kveur,
    ann eta mein heldur en mig.

  152. a kann eg i sjunda:
    Ef eg s hvan loga
    sal um sessmgum,
    brennur-at svo breitt,
    a eg honum bjargig-a-g.
    ann kann eg galdur a gala.

  153. a kann eg i tta,
    er llum er
    nytsamlegt a nema:
    Hvar er hatur vex
    me hildings sonum
    a m eg bta brtt.

  154. a kann eg i nunda:
    Ef mig nauur um stendur
    a bjarga fari mnu floti,
    vind eg kyrri
    vogi
    og svfi'g allan s.

  155. a kann eg i tunda:
    Ef eg s tnriur
    leika lofti ,
    eg svo vinn'g
    a eir villir fara
    sinna heimhama,
    sinna heimhuga.

  156. a kann eg i ellefta:
    Ef eg skal til orrustu
    leia langvini,
    und randir eg gel,
    en eir me rki fara
    heilir hildar til,
    heilir hildi fr,
    koma eir heilir hvaan.

  157. a kann ef i tlfta:
    Ef eg s a tr uppi
    vfa virgiln,
    svo eg rst
    og rnum f'g
    a s gengur gumi
    og mlir vi mig.

  158. a kann eg i rettnda:
    ef eg skal egn ungan
    verpa vatni ,
    mun-at hann falla,
    tt hann flk komi:
    hngur-a s halur fyr hjrum.

  159. a kann eg i fjrtnda:
    ef eg skal fyra lii
    telja tva fyrir,
    sa og lfa
    eg kann allra skil.
    Fr kann snotur svo.

  160. a kann eg i fimmtnda
    er gl jrerir
    dvergur fyr Dellings dyrum.
    Afl gl hann sum,
    en lfum frama,
    hyggju Hroftat.

  161. a kann eg i sextnda:
    Ef eg vil ins svinna mans
    hafa ge allt og gaman,
    hugi eg hverfi
    hvtarmri konu
    og sn eg hennar llum sefa.

  162. a kann eg i sautjnda
    a mig mun seint firrast
    i manunga man.
    Lja essa
    munu, Loddffnir,
    lengi vanur vera.
    s r g ef getur,
    nt ef nemur,
    rf ef iggur.

  163. a kann eg i tjnda,
    er eg va kenni'g
    mey n manns konu,
    - allt er betra
    er einn um kann;
    a fylgir lja lokum, -
    nema eirri einni
    er mig armi ver
    ea mn systir s.



    VI. Ljalok

  164. N eru Hva ml kvein
    Hva hllu ,
    allrf ta sonum,
    rf jtna sonum.
    Heill s er kva!
    Heill s er kann!
    Njti s er nam!
    Heilir eir er hlddu!



Netutgfan - gst 1995