LFHEIARSKORA



a er kunnugt a Vatnsrsundum er selstur r Reynishverfi; var ar veri hellrum. Einn selhellirinn heitir Vmb; honum er hola ein sem lfheiarskora er kllu; hn rengist eftir sem innar kemur og enginn veit hva langt hn nr, v hn verur fljtt rengri en svo a hn veri smogin af strri skepnu en hundi ea ketti.

Svo er sagt a eitthvrt sinn skyldi kona ein gta sels, en allt flk anna fr heim til bja. egar kona essi var gangi ti sr hn hvar kemur maur, furu mikill vexti, og gengur hann vi stng. Hann stefnir til seljanna; verur konan hrdd, fer inn seli og felur sig urnefndri bjargskoru.

Maurinn hafi veur af konunni, kemur inn seli og leitar vandlega, en finnur ekki; fer hann san t og lngu sar egar konan tlai hann vri allur burtu fer hn t r selinu, en var maurinn skammt fr selinu; var konan dauhrdd, fer inn aftur og treur sr svo langt inn fyrrnefnda skoru sem hn mgulega getur, og egar hn hefur gengi fr sr kemur hinn mikli maur inn seli og leitar n miklu vandlegar en fyrra skipti og eins skorunni.

En ar hann var mikill vexti og ar a auk dimmt skorunni var hann ekki var vi konuna ar, hafi grun af a hn vri ar, tekur v a r a hann stendur fyrir utan skoruna og pjakkar me stnginni inn skoruna og segir vi sjlfan sig a fyrst hn vilji ei koma til sn me gu skuli hann ganga fr henni dauri arna sem hn er komin.

etta gengur lengi, en kom broddurinn aldrei beinlnis hana svo a skai yri a. egar etta hafi lengi gengi fr maurinn loks burt r selinu, en ur hann fr t spillti hann llu, smu og stru, sem selinu var.

En konan ori n ekki a hreyfa sig og l hn arna kyrr ar til selflki kom a heiman; var hinn mikli maur allur burt og var ekki vart vi hann san. En konan var orin stir mjg og voru tjn stungur fatinu hennar, en hana sakai lti ea ekki.

Af essum atburi er sagt a lfheiarskora taki nafni.



(jsagnasafn Jns rnasonar - Textasafn Orabkar Hskla slands)

Nettgfan - jl 1998